Hestetandklinikken

Hestetandklinikken Hestetandklinikken dækker hele Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Fyn, trekantsområdet samt Midt- og Vestjylland. Resten af Jylland efter aftale.

Vi har klinik i Ringsted og Odense. Hestetandklinikken er dyrlæger, der beskæftiger sig udelukkende med hestens tænder. Der lægges stor vægt på en meget grundig mundhuleundersøgelse med lys og evt. mundhulekamera inden der raspes. Mundhuleundersøgelsen er vigtig for at vide hvad og hvordan, der skal raspes og hvilke problemer, der er i mundhulen. Ud over tandraspninger foretager vi også avancerede

tandbehandlinger, fyldninger, tandudtrækninger og kirurgi i hestens bihulesystem. På denne side ønsker vi at komme med en masse spændende historier om primært hestens tænder, som kan være med til at give dig som hesteejer mere information om og indblik i hestens tænder. Dermed kan du selv være med til at opdage tandproblemer hurtigere og sammen kan vi løse problemerne.

I dag har E-vet/Kruuse, som er en af vores leverandører af forbrugsvarer, holdt åbent hus i Haderslev. Både Anders og Me...
18/04/2026

I dag har E-vet/Kruuse, som er en af vores leverandører af forbrugsvarer, holdt åbent hus i Haderslev. Både Anders og Mette var inviteret til at holde foredrag i løbet af dagen om henholdsvis Tandsmerter, Tips og Tricks i Tandpraksis og Bidrelaterede skader. 🤓👨‍⚕️👩‍⚕️♥️🐴🦷 Dorthe og Helene var taget med som heppekor og moralsk opbakning 😃💪
Resten af dagen er gået med at lytte til lidt andre foredrag bl.a. om smertebehandling og infektionssygdomme. Nu er det tid til en kæmpe aftenfest med helstegt pattegris, tyroler-tema og over 700 dyrlæger - det kan kun blive festligt! 🥳💃🪩🕺

15/04/2026

Hvis vi var lidt svære at få fat i på telefonen i dag, så er her forklaringen - vi er klart helt som sædvanlig igen i morgen 😊

27/02/2026
🎉 Stort tillykke til Mette og Nicolaj – Fellows of NCED! 🐴🦷🤓👩‍⚕️👨‍⚕️I fredags, under festmiddagen ved NCEDs internationa...
03/02/2026

🎉 Stort tillykke til Mette og Nicolaj – Fellows of NCED! 🐴🦷🤓👩‍⚕️👨‍⚕️

I fredags, under festmiddagen ved NCEDs internationale kongres i Malmø, blev vores egne Mette og Nicolaj hædret med tildelingen af den prestigefyldte titel “Fellow of NCED”.

At blive udnævnt til Fellow i Nordic College of Equine Dentistry er en særlig, faglig anerkendelse inden for vores verden. Den lille eksklusive kreds af fellows tæller, med de to nyudnævnte, 31 personer på verdensplan. Mette og Nicolaj kommer i fint selskab; de tidligere udnævnte fellows består bl.a. af professorer, internationalt anerkendte forskere og diplomater i hestetænder.

Titlen gives til personer med et højt fagligt niveau, der har ydet en helt særlig faglig indsats og som har haft markant betydning for udviklingen af viden, kvalitet og praksis inden for faget. Fellows fungerer samtidig som faglige fyrtårne og mentorer, der er med til at sætte retningen for fremtidens hestetandlæger.
Fellow of NCED er ikke bare en titel — det er en hæder, der signalerer ambitioner om fortsat udvikling, kvalitet og omsorg for hestes velbefindende gennem videnskabeligt funderet hestetandpraksis.

❤️🐴🦷👩‍⚕️👨‍⚕️🤓 Vi er så stolte over at have Mette og Nicolaj på holdet og ønsker dem begge stort tillykke! 🎉💐🏅🏆
Hjælp os med at fejre dem! 🎉🤩🥳

Hilsner fra Malmø, hvor 3 dages konference synger på sidste vers og snart rundes af. Dagens næstsidste session indeholdt...
31/01/2026

Hilsner fra Malmø, hvor 3 dages konference synger på sidste vers og snart rundes af. Dagens næstsidste session indeholdt bl.a. præsentationer af forskellige cases med lærerige pointer. Mette var inviteret til at præsentere en case og fremlagde et lærerigt eventyr om, hvor vigtigt det er, at undersøge munden grundigt, selv om man ved første øjekast tror, man ved hvad der er galt, fordi det kan vise sig at være en helt anden tand, der er årsag til balladen, end den først mistænkte 🤓🐴🦷👩‍⚕️

Nicolaj, Mette, Jesper, Emilie og Rikke har siden torsdag morgen været i Malmø til kongres i NCED, Nordic College of Equ...
31/01/2026

Nicolaj, Mette, Jesper, Emilie og Rikke har siden torsdag morgen været i Malmø til kongres i NCED, Nordic College of Equine Dentistry, som er den nordiske forening for hestetandnørder.

Emnet for årets kongres er “Biology, Dentistry and Fairy Tales” og vi har haft tre eventyrlige dage med masser af ekstremt nørdede forelæsninger, der har gjort os kloge på alt fra cementoblaster (celler, der danner tandcement) til lavpraktiske diskussioner om hvor meget der skal raspes af fortænder. Alt sammen serveret af verdens dygtigste kollegaer - så på mandag er vi hjemme og klar igen efter intense dage med viden, smil og hygge med kollegaer fra hele Norden 🥰🐴🦷🤩🤓

Hvor finder du os?Hestetandklinikken har klinikker i Ringsted, Hillerød og på Højgård Hestehospital ved Odense, men vore...
12/01/2026

Hvor finder du os?
Hestetandklinikken har klinikker i Ringsted, Hillerød og på Højgård Hestehospital ved Odense, men vores 10 dyrlæger kører hver morgen ud fra deres hjemmeadresser og da de er godt fordelt dækker vi en stor del af landet med vores udkørende besøg, hvor vi kan varetage den årlige mundhuleundersøgelse og tandbehandling på din hest hjemme i stalden. Vi kommer gerne hjem til dig til almindelig tandbehandling af din hest, uanset om du har én eller mange heste, hvis du bor i det farvede område på kortet. Hvis du har eller kan samle flere heste i samme stald, så er der endda penge at spare.

I dag er en festdag! Vi kan nemlig fejre nytåret med at byde Louise rigtig hjerteligt velkommen tilbage efter en velfort...
02/01/2026

I dag er en festdag! Vi kan nemlig fejre nytåret med at byde Louise rigtig hjerteligt velkommen tilbage efter en velfortjent barsel!
Louise er vores super dygtige veterinærsygeplejerske, som primært er at finde på klinikken i Ringsted. Hun en af dem, der tager telefonen, når I ringer, hjælper med at få vores kalender til at spille og i det hele taget sørger for, at alting virker. Vi har glædet os til at få Louise tilbage og håber I vil hjælpe med at byde hende velkommen igen 🤩🥰🍾❤️🐴🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 24. decemberRigtig glædelig jul!Tænk, for en måned siden virkede det så langt ude i fremtiden. Og nu er vi simpe...
24/12/2025

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 24. december
Rigtig glædelig jul!

Tænk, for en måned siden virkede det så langt ude i fremtiden. Og nu er vi simpelthen nået selveste dagen! Vi ønsker jer alle sammen og alle jeres kære heste rigtig glædelig jul og et dejligt nytår. Tak for jeres tillid i det forgangne år, vi glæder os til at servicere jeres heste og hjælpe dem til sunde, velfungerende og smertefri tænder igen i det nye år! Tusinde tak for alle jeres likes og delinger i løbet af julekalenderen, det har været en fornøjelse at se, hvor engagerede I har været.

Traditionen tro fejrer vi julen med en lille konkurrence blandt jer, der har fulgt vores julekalender. 🎄🎁 Præmien er som den plejer: Et lækkert fleecedækken med hestetandklinikkens logo broderet.

Du deltager i lodtrækningen ved at kommentere på dette opslag og ønske os glædelig jul. Hvis du har lyst, må du også gerne fortælle os, hvilket opslag i julekalenderen, du lærte mest af eller synes var det bedste. 🎅 Tag af venner, der også skal være med i konkurrencen er velkomne og det samme gælder delinger af opslaget, men det giver ikke ekstra lodder i puljen 😉

Du har alle juledagene til at skrive din julehilsen. Vi trækker lod d. 27.12.25 og vinderen får direkte besked via messenger. Vi sender dig ikke links eller andet du skal trykke på.

Adresse

Ejlstrupvej 140
Ringsted
4100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hestetandklinikken sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Tandlægeklinikken

Send en besked til Hestetandklinikken:

Del