15/12/2016
ENDNU EN GRUND TIL AT HOLDE TÆNDERNE RENE !
POLITIKEN 15/12 16
Opsigtsvækkende fund: Gigt kan starte i munden.
En mundbakterie, der kan fremkalde paradentose, er under
alvorlig mistanke for at kunne give leddegigt som 4O.OOO danskere døjer med.
Det er stadig en gåde, hvad det er, der kan udløse leddegigt, som rammer cirka 1.300 danskere hvert år. Hvad
er det, der får vores immunforsvar, der normait sørger for at hoide os raske, til at angribe vores led og
fremprovokere en smertefuld betændeisestilstand, der kan give morgenstivhed i kroppen, føleforstyrrelser,
gigtknuder, krogede tæer og fingre og virke invaliderende på bevægeapparatet.
Lægevidenskaben er i vildrede, men nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse giort et
opsigtsvækkende fund, som tyder på, at kimen til leddegigt kan blive lagt i munden, og at skurken er en
almindelig mundbakterie, der er kendt for at kunne fremkalde tandkødsbetændelse i form af paradentose,
som er en folkesygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet.
Bakterien er nu under stærk mistanke for også at kunne fremprovokere leddegigt hos mennesker, der i
forvejen er arveligt disponeret for at få sygdommen.
»Man har længe haft en teori om, at bakterier i munden kunne være skyld i, at immunforsvaret pludselig
angriber kroppens egne led. Mistanken er opstået, fordi man har observeret en overhyppighed af paradentose
hos patienter med leddegigt. Men det er aldrig lykkedes at finde den eller de ansvarlige bakterier, der
potentielt kan skubbe kroppens immunforsvar i en uheldig retning. Nu har vi måske fundet den ansvarlige«,
siger lektor Jesper Reinholdt fra Institut for Biomedicin fra Aarhus Universitet, der har deltaget i den aktuelle
undersøgelse i samarbejde med amerikanske forskere fra blandt andet Johns Hopkins University Schooi of
Medicine i Baltimore.
På sporet af sygdommens rod.
Gennembruddet er så stod, at et af verdens førende tidsskrifter, Science Translational Medicine, har vaigt at
offentliggøre nyheden fordi det vækker håb om, at man på sigt kan komme leddegigt til livs og behandle
sygdommens årsag i stedet for blot at symptombehandle i form af smertestiilende og immundæmpende
medicin.
»I dag fægter man lidt i blinde i behandlingen af leddegigt, men vores opdagelse kan blive startskuddet til, at
man på sigt kan blive mere målrettet og ramme sygdommens egentlige årsag, siger Jesper Reinholdt.
Lektor Niels-Erik Fiehn fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, der ikke
har deltaget i den aktuelle undersøgelse, kalder det for et værdifuldt fund:
»Det underbygger den overordnede hypotese om en sammenhæng mellem paradentose og leddegigt. Deres
fund kan få stor betydning for diagnostikken og behandlingen af leddegigt i fremtiden, siger han.
Bakterien, der er kommet i søgelyset, er en mundbakterie, som er en naturlig del af mundens bakterieflora.
Den hedder Aggregatibacter actinomycetemcomitans og kan fremkalde en alvorlig tandkødsbetændeise i
form af paradentose.
Det skyldes, at bakterien som et forsvar mod kroppens immunforsvar kan frigive et giftstof der kan lave
huller i de ceiler fra immunforsvaret, som forsøger at tilintetgøre bakterierne. I forbindelse med
'punkteringen' begynder immunforsvarscellerne at producere nogle nye proteiner, som kroppen genkender
som noget fremmed.
»Det får kroppens immunforsvar til at angribe sine egne celler og skaber en betændelsesreaktion i tandkødet.
Vi ved ikke, hvordan det sker, men betændelsesreaktionen kan øjensynligt sprede sig fra tændeme til resten
af kroppen og ender med, at immunforsvaret angriber kroppens egne led. Så vi har nu en stærk mistanke om,
at leddegigt i nogle tilfælde kan være skudt i gang af noget, som startede som en tandkødsbetændelse, siger
Jesper Reinholdt.
Forskerne har nu fundet et håndtag til at blive klogere på den gådefulde sygdom, og den nye viden ser nye spørgsmåI.
»Vi har med mundbakterien fundet en årsag og en mekanisme til at forstå, hvordan en form for leddegigt kan
opstå. Men det er ikke en løsning generelt at behandle folk med paradentose med antibiotika, i håb om at det
kan forebygge leddegigt på længere sigt. Først skal vi blive klogere på, hvor mange der udvikler leddegigt
efter en tandkødsbetændelse, og hvem der er arveligt disponeret for at få leddegigt som føIge af en infektion
med bakterien. Så på trods af at vi har gjort leddegigt mindre gådefuld, har vi et stort opklaringsarbejde foran
os , siger Jesper Reinhoidt. [email protected]
