EspergærdeTandlægerne

09/06/2026

Tandlæge kritiserer kommune for at vælge den billigste løsning og erstatte tænder med gebis 🦷

08/06/2026

Mens Tandlægeforeningen frygter for fremtiden, er professor mere rolig.

07/06/2026

03/06/2026

Kære Ida Auken

Stort tillykke med posten som sundhedsminister.
Du har nu ansvaret for hele kroppen – og heldigvis ser det ud til, at munden følger med i et historisk løft af tandsundheden.
Nu begynder det store arbejde. For flere penge er ikke et mål i sig selv. Det afgørende er, at investeringerne bliver omsat til bedre tandsundhed for flere mennesker.

Det er vigtigt af mindst tre grunde:
For det første handler bedre tandsundhed om lighed i sundhed. Alt for mange mennesker takker i dag nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager. Det oplever jeg og mine kolleger desværre stadig alt for ofte. Ingen skal gå rundt med smerter eller sygdom i munden, fordi pengepungen sætter grænsen.

For det andet handler det om sundhed generelt. Munden er ikke adskilt fra resten af kroppen. Vi ved, at sygdomme i tænder og mund hænger tæt sammen med blandt andet diabetes, hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser. Når vi investerer i tandsundhed, investerer vi også i den generelle sundhed.

For det tredje handler det om samfundsøkonomi. WHO har tidligere anslået, at de mest udbredte tandsygdomme medfører et årligt produktivitetstab i Danmark på mindst 11 milliarder kroner.
Derfor ser jeg frem til samarbejdet.

Tandlægeforeningen vil meget gerne bidrage til det videre arbejde med at sikre, at de afsatte midler kommer bedst muligt ud at arbejde – særligt for de patienter, som i dag står med de største behov.

Endnu engang stort tillykke. Jeg ser frem til samarbejdet Ida Auken

02/06/2026

Der er dage, hvor man som formand for Tandlægeforeningen læser et politisk udspil og tænker “Endelig.”

Jeg er oprigtigt glad for at se, at der er afsat flere milliarder til tandsundhed i regeringsgrundlaget.

Det er et vigtigt signal til de mange mennesker, der hver dag lever med sygdomme i mund og tænder – og til dem, der udskyder nødvendig behandling, fordi økonomien står i vejen. Og det gør mange:

Hver fjerde dansker går ikke regelmæssigt til tandlæge, og mine kolleger og jeg oplever hver eneste uge, at patienter takker nej til nødvendig behandling, fordi de ikke har råd. Det ville være utænkeligt hos lægen, hvor behandlingen er skattefinansieret. Adgangen til nødvendig behandling bør ikke afhænge af størrelsen på bankkontoen. Ikke i et velfærdssamfund. For mig handler det derfor først og fremmest om lighed i sundhed.

Det handler også om forebyggelse. Sygdomme i munden opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Regelmæssige tandeftersyn og tidlig indsats kan forebygge både smerter, omfattende behandlinger og store udgifter senere.

Og så handler det om noget helt grundlæggende: Munden er en del af kroppen.

Tandsundhed hænger også tæt sammen med blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme og en række kroniske lidelser. Derfor skal tandsundhed tænkes langt mere aktivt ind i de samlede sundhedsløsninger.

Nu begynder det vigtige arbejde. For flere penge alene løser ikke udfordringerne.

Vi skal sikre, at investeringerne kommer patienterne til gavn. Vi skal målrette hjælpen til de mennesker med de største behandlingsbehov. Vi skal styrke forebyggelsen og få flere til tandlæge i tide. Og vi skal gøre det på en måde, der er enkel for både patienter og tandlæger. Vi skal have mest mulig sundhed for pengene, og tandlægerne skal ikke druknes i bureaukrati, der tager tid fra patienterne. Der skal i øvrigt også være tandlæger nok. Vi mangler tandlæger lige nu, så hvis det skal lykkes at behandle flere i fremtiden, ligger der en opgave i at uddanne flere tandlæger og samtidig sikre høj faglighed og kvalitet i behandlingen.

Hvis vi lykkes med det, har vi en historisk mulighed for at styrke danskernes tandsundhed og samtidig mindske den ulighed, som alt for længe har præget området.

30/05/2026

Der findes to slags mennesker på en arbejdsplads: Dem der diskret går ud på toilettet med tandstikken – og dem der går all in mellem rugbrødsmadderne foran alle kollegerne som en anden western-guldgraver 🤠 Måske findes der tre, men vi tæller ikke dem med, der ikke bruger tandstikker eller tandtråd her.

Som tandlæge bliver jeg nødt til at sige: Tandstikkeren og mellemrumrumsbørsten er faktisk en undervurderet lille helt. Madrester bliver hurtigt til bakteriefoder, og mellem tænderne kan det både irritere tandkødet og øge risikoen for caries. Så det er bestemt ikke dumt at få det væk.

På min klinik har vi en længerevarende debat, der falder inden for et felt, man kunne kalde “social parodontologi”. Eller bare: ’To tandstik or not to tandstik’ ved frokostbordet.

For der er jo forskel på, om man gelinde foretager et hurtigt diskret tandstik-move og at save løs i kindtænderne, mens kollegerne prøver at spise deres makrelmad 😅

Hvad siger I?: Er tandstikkeren socialt acceptabel ved frokosten — eller bør den foregå i enerum?

Mit faglige råd som tandlæge er uanset hvad:

Brug gerne en tandstik eller mellemrumsbørste hver dag. Dine tænder, dit helbred og din pengepung vil takke dig.

Jeg vil holde mit kollegiale råd for mig selv, men I kan jo prøve at gætte……

28/05/2026

Om lidt får vi en ny regering, og jeg står klar med luppen og de høje forventninger til regeringsgrundlaget. Jeg har især noteret mig, at Enhedslisten og SF har haft tandpleje på deres dagsorden i valgkampen, så det er vel ikke helt uhørt, at vi borgere og tandlæger har sat næsen op efter nogle ambitioner for tandsundheden. Desværre har tandsundhed været det mest oversete område i hele sundhedsvæsenet gennem årtier.

Og det er egentlig ret mærkeligt. For tænderne sidder jo ikke uden for kroppen vel?

Som tandlæge ser jeg hver uge patienter, hvor problemer i munden hænger tæt sammen med sygdomme i resten af kroppen. Diabetes. Hjertekarsygdomme. Gigt. Medicinbivirkninger af fx kræftmedicin eller medicin mod psykiske lidelser.

Kort sagt: Tandsundhed ER sundhed.

Alligevel bliver området stadig behandlet som et slags parallelt mini-sundhedsvæsen, hvor patienterne selv må finde dankortet frem i langt højere grad end andre steder i systemet.

Det skaber ulighed. Og det skaber mennesker, der går for længe med smerter, betændelse og sygdom, fordi økonomien ikke hænger sammen til at kunne betale for nødvendig tandbehandling.

Det kan vi ganske enkelt gøre bedre i Danmark.

Hvis den kommende regering virkelig vil styrke det nære sundhedsvæsen, så bør forebyggelse og behandling af tandsygdomme tænkes ind i løsningen.

For mig handler det især om tre ting:

🦷 Tandplejen skal være en integreret del af det nære sundhedsvæsen. Tandlæger skal tænkes langt mere ind i forebyggelse, ældrepleje og behandling af kroniske sygdomme.

🦷 Alle danskere skal have adgang til nødvendig tandbehandling – uanset livsvilkår. Alt for mange fravælger behandling, fordi de ikke har råd. Jeg og mine fagfæller møder ugentligt disse patienter.

🦷 Der skal være en tandlæge til alle – også i fremtiden. Lige nu mangler der allerede tandlæger flere steder i landet, og problemet vokser. Det går især ud over patienter uden for de store byer, børn der venter på behandling og patienter, der har svært ved at finde en fast tandlæge.

Det handler om livskvalitet. Forebyggelse. Værdighed. Og helt almindelig sund fornuft.

Så kære kommende regering:

Hvis I virkelig mener noget med lighed i sundhed og et stærkere nært sundhedsvæsen… så husk nu tænderne denne gang og sæt handling bag ordene.

Del eller like gerne, hvis du er enig i, at tandsundhed skal langt op på prioriteringslisten 👍

08/05/2026

Fredagsslik-afstemning: Hvilken type slik er du? Og ja, jeg er tandlæge, der spørger her:

• Chokolade-craveren
• Lakrids-loveren
• Surt slik-slupreren
• Vingummi-moseren
• Andet ?

Jeg bliver af og til ringet op af medier, der vil have en tandlæge til at løfte pegefingeren over for danskerne, når det gælder vores slikvaner. Hver gang siger jeg det samme: Du kan såmænd godt spise dit fredagsslik. Men hvis du vil undgå de sure konsekvenser såsom huller i tænderne, ja så skal du blot huske at holde mundhygiejnen ved lige på tilsvarende niveau.

Det vil helt kort sige, at du husker at børste tænder to gange dagligt a to minutter. At du bruger din tandtråd eller mellemrumsbørste, så sukkeret ikke får fri passage mellem tænderne, hvor der let kan udvikles huller. Og så er endnu et tip herfra, hvis du er surt-slik-typen, at du tyrer det ned hurtigst muligt og skyller efter med noget vand. Syren i det sure slik kan skade emaljen, og den skal vi helst passe godt på.

Jeg stemmer i øvrigt selv på lakridspiber. Godt de aldrig blev forbudt 🙏 God weekend derude.

27/04/2026

Det er nemt at sige, at folk som Yvonne selv er ude om sine tandproblemer. Det er nemt, men det er forkert. Som tandlæge vil jeg gerne nuancere debatten, der kan blive lidt ophedet:

Ja, vi har selv en stor del af ansvaret for at passe og pleje vores tænder løbende. Ligesom vi har et ansvar for at spise sundt og motionere. Forebyggelse sparer som bekendt samfundet en hel del penge, fordi vi udskyder eller helt slipper for behandling. Men….

Ligesom tilfældet er med sygdomme i resten af kroppen, spiller mange ting ind. For nogle handler det om ressourcer på hjemmefronten – den familie, man vokser op i. For andre er det simpelthen arv – nogle er f.eks. født med misdannelse af emalje eller har en tand og kæbeudvikling, der kræver bøjle og kæbekirurg, mens andre er født mere heldige. For andre igen kan det være sygdom: Kræft, psykisk sygdom, diabetes eller andre omstændigheder, der gør, at de skal indtage medicin, som giver mundtørhed og dermed skader tænder og mund. Alt sammen omstændigheder, man ikke selv er herre over.

Men i Danmark rammer regningen den enkelte patient, hvis sygdommen tilfældigvis sidder i tænderne og ikke i resten af kroppen. Og Yvonne, ja hun ender med en uoverstigelig regning.

Hun burde kunne få hjælp som førtidspensionist, men jeg kender ikke hendes konkrete situation. Som tandlæge gør det ondt helt ind i hjertet at høre Yvonnes historie, for hun er langt fra er den eneste, der ikke har råd til at gå til tandlæge. Jeg oplever ugentligt patienter fra flere forskellige samfundslag takke nej til nødvendig behandling, fordi de ikke har råd.

Egenbetalingen er blevet for høj, og kun beslutningstagerne kan gøre noget ved det. Det, synes jeg, de burde. Mon ikke vi er flere “vælgere”, der mener det?

27/03/2026

Er sundhedspolitikken overhovedet på radaren ved de igangværende forhandlinger om en regering og et regeringsgrundlag?

Her på regionernes topmøde i Aarhus er den det selvsagt, og der vendes mange af de udfordringer, vi står overfor sundhedspolitisk samlet set på tværs af fag i sundhedssektoren - og som vi alle håber, den kommende regering vil tage fat på at løse.

Ulighed i sundhed fylder her på topmødet, og det bør fylde endnu mere i debatten landspolitisk og i et kommende regeringsgrundlag, hvis du spørger mig.

Det er fx afgørende, at flere får råd til at få den fagligt set optimale behandling hos tandlægen, men ikke mindst at alle har råd til nødvendig tandbehandling.

Vi kan ikke være bekendt at have en massiv ulighed i tandsundhed, som tilfældet desværre er i dag.

Hvad mener du?