23/03/2020
Til alle klinikejere eller patienter med behov for akut tandbehandling under Covid-19 pandemien:
Mange klinikejere står i en utroligt vanskelig situation både økonomisk og i uvisheden. Selvom vi selv står i en økonomisk katastrofe, ser vi en nødvendighed i at hjælpe tidligere, nuværende og muligvis fremtidige samarbejdspartnere.
I disse dage modtager Tandbud.dk ekstraordinært mange henvendelser fra danske patienter, som er i tvivl om deres tandlægesituation. Dette er ofte patienter med akutte behov, hvor deres nuværende tandlæge ikke har mulighed for at afhjælpe.
Derfor vil vi gerne træde til for at både kunne hjælpe borgere såvel som tandlægeklinikker med at komme igennem COVID-19. Vi har besluttet at give Tandbud.dk gratis til alle tandlægeklinikker, som kan se en fordel og ønsker at foretage akutte behandlinger til borgere i nød.
Vi gør det gratis og uden betingelser
Husk på at dette blot er et tilbud til dig som tandlæge.
Efter COVID-19 er du hverken bundet eller forpligtet til at forsætte et samarbejde med os.
Sådan fungerer det
Vi modtager henvendelser fra alle steder i landet. Får vi en henvendelse fra en patient i din by, vil vi videresende patientens kontaktinformationer samt problematik. Er der flere klinikker i samme by gælder først til mølle-princip.
Akutte patienter
Vi har fjernet muligheden for at ansøge om ikke akutte behandlinger, hvilket gør at langt størstedelen af patienthenvendelserne drejer sig om akutte problematikker, som ikke kan udskydes.
Vi anbefaler at du som klinikejer..
Præsenterer patienten for ordinære priser, og dermed ikke afgiver en tilbudspris.
Informerer patienten om klinikkens foranstaltninger ift. COVID-19, så alle parter føler sig trygge
Vi håber og tror på at din klinik vil klare sig igennem denne krise. Husk på at hvis der er andet vi kan være behjælpelige med, så står vi gerne til rådighed efter bedste evne. Det er en krise som har ramt os alle hårdt og specielt tandlægeområdet, derfor håber vi, at vores tiltag kan være med til at holde gang i hjulene og afhjælpe danske borgere.
Al held og lykke