10/06/2026
Gratis tandpleje – hvad betyder det lige nu?
Vi oplever, at flere patienter spørger, om tandbehandling snart bliver gratis, og om de derfor bør udskyde behandling.
På nuværende tidspunkt er der ikke indført gratis tandbehandling for alle voksne. Der er politisk lagt op til en gradvis udvidelse af gratis tandpleje, men ordningen forventes først at blive indfaset over flere år og i første omgang målrettet særlige grupper.
Har du fået anbefalet en behandling, anbefaler vi derfor, at du ikke udsætter den uden først at tale med os. Ventetid kan i nogle tilfælde betyde, at problemet forværres og bliver mere omfattende at behandle.
Kontakt os endelig, hvis du er i tvivl om din behandlingsplan eller betaling.