04/03/2019
Vores kollegaer Anne og Malene er hjemvendt efter 11 dage med Tandsundhed Uden Grænser (TUG) i Rwanda. Det har været en rørende, spændende og hård oplevelse. Der er blevet knoklet derud af, og en masse patienter er blevet tilset! Behandlingsbehovet var meget stort og der var i den grad brug for at hjælpe folk med tandsmerter samt for en masse forebyggende tiltag. Selvom det har været hårdt, har det været det hele værd og folk har været søde og taknemmelige for vores hjælp. Anne og Malene har anbefalet alle på klinikken at tage med en anden gang. De er i hvert fald overbeviste om de skal afsted igen.